Du får brug for både svømmevinger og svømmebælte, for der er ingen livredere, når Vietnam-veteranen Poolboy, går amok. Hans familie er blevet slagtet af lokale gangstere, og nu har han en bloddryppende mission: Han vil rense ikke bare swimming pools men også USA for de kræfter, der har svinet landet til - og slået hans familie ihjel. Tag med på en tur til den dybe ende af poolen, hvor satiren flyder lige så tykt som det kunstige blod, der bliver udgydt i rigelige mængder, når pool-renseren møder gangsteren over dem alle - Caesar.