Den unge mormon og jomfru Rachel (Julie Garner) vågner en morgen og er overbevist om, at hun er blevet gravid efter at have lyttet til et bånd med en indspilning af et kendt hit-nummer af popgruppen The Nerves. Af skræk for, hvad omgivelserne kan finde på med hende, ikke mindst i form af et påtvungent ægteskab, flygter Rachel sammen med sin bror Will (Liam Aiken), for at finde den sanger, som må have gjort hende gravid ved hjælp af musik.