Hans Kristensen (født 25. september 1941) er en dansk filminstruktør. Hans Kristensen, filminstruktør, blev uddannet som instruktør på Den Danske Filmskole 1967-69 og fik sit gennembrud i 1970'erne med sin trilogi om den småkriminelle proletar Per - Flugten (1973), Per (1975) og Blind makker (1976). Socialrealismen præger også hans tv-føljetoner John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner (1976-77) om en arbejderfamilie og Opgang (1979) om beboerne i en ejendom, der udstykkes til ejerlejligheder. I 1990'erne fik Hans Kristensen et comeback med familiefilm som Sunes familie (1997) og Jane Aamund-filmatiseringerne Klinkevals (1999) og Juliane (2000).