Ida Cæcilie Rasmussen (født 18. september 1984) er en dansk sangerinde og skuespillerinde. Som 18-årig flyttede hun til København og dannede bandet Atoi. I 2005 besluttede Rasmussen sig for at søge ind på Danmarks tre skuespillerskoler, hvor hun efter tre afslag kom ind på Statens Teaterskole på skuespillerlinjen i Odense. Hun blev færdig i 2012 og tilknyttet freelancer på Det Kongelige Teater i fem år, hvor hun spillede med i Bunny Munro (2012-14), White Girl (2013), Roskilde Moments (2013-14), Erasmus Montanus (2014) og operaen Sol går op, Sol går ned (2015). I 2015 medvirkede hun derudover i Aveny-T og Aarhus Teaters John Lennon-teaterkoncert Imagine. Hun har også uddannet sig ved Syddansk Musikkonservatorium. I 2016 modtog hun et legat fra Georg Philips Fond. Rasmussen har desuden lavet en monologrække for Statens Museum for Kunst, indtalt lydbøger og undervist. I 2018 medvirkede hun i forestillingerne Med mig selv i mine arme og Selvmordets anatomi på Teater Republik