Sarah Juel Werner (født 27. juli 1992) er en dansk skuespiller. Hun fik sin første store hovedrolle i spillefilmen Ulvepigen Tinke som 10-årig. Ud over Ulvepigen Tinke har Sarah også lagt stemme til Lilo fra Disney-tegnefilmen Lilo & Stitch og har haft en birolle i Per Flys film Arven som datteren Marie-Louise. I en alder af syv år gik hun til mime-undervisning og var med i en lille teatergruppe, der hed Søllerødderne. Hun har fået en del hoved- og biroller i nogle spillefilm efter sin medvirken i Ulvepigen Tinke. Sarah er storesøster til barneskuespilleren Jonathan Werner Juel, som bl.a. spiller lillebror i julekalenderen Jesus og Josefine og halvbror i Karlas kabale. I 2006 fik Sarah hovedrollen som Cecilie i DR's julekalender Absalons Hemmelighed.