Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Sven Wollter

Sven Wollter

Biografi

Sven Justus Fredrik Wollter (født 11. januar 1934, død 10. november 2020) var en svensk skuespiller Sven Justus Fredrik Wollter, svensk skuespiller, var - blandt krimifans - mest kendt for rollen som kriminalkommissær Van Veeteren i en række Håkan Nesser-filmatiseringer. Desuden spillede han med i film som "Englegård", "Manden på taget" og Hollywood-filmen "Den 13. kriger". Han fik stor succes i rollen som Gusten i tv-serien "Hemsöborna" (1966) og slog igennem med hovedrollen i tv-serien "Raskens" (1976), der er baseret på romaner af henholdsvis August Strindberg og Vilhelm Moberg. Sven Wollter blev uddannet på Göteborg stadsteaters elevskole 1953-57, men fik ikke tilbud om fortsat engagement efter sin uddannelse og var en kortere tid til søs. Senere vendte han stærkt tilbage gennem nogle fremgangsrige engagementer på privatteatre, bl.a på Stadsteatern i Norrköping og Vasateatern i Stockholm, hvor han i 1965 fik succes i "Barfota i parken". Han spillede bl.a. roller som Jimmy Porter i "Se dig om i vrede" i 1968 og i "Körsbärsträdgården" i 1970. I begyndelsen af 1970erne vendte han tilbage til Göteborgs stadsteater, hvor han blev en af de drivende kræfter i teatrets udvikling. I 1973 fik han sit store gennembrud med titelrollen i "Gustav III". Efter tiden i Göteborg fulgte fra 1982 en periode ved Folkteatern i Gävle og han var derefter fra 1986 tilknyttet Stockholms Stadsteater, hvor han bl.a. fik stor succes i "Cyrano de Bergerac". Parallelt med teaterarbejdet havde Sven Wollter mange tv- og filmroller. Han medvirkede bl.a. som den afsatte Gustaf IV Adolf i "Galenpannan" (1974), i serien "Gyllene år" (1975) og i rollen som Schagerström i "Charlotte Löwensköld" (1979). Desuden spillede han kriminalinspektør Jarnebring i nogle filmatiseringer - "Mannen på taket" (1976) og "Mannen från Malloca" (1984), hvilket yderligere forstærkede hans popularitet. Senere spillede han bankdirektør i "Tre kärlekar" (1989 og 1991), Alfred Nobel i "Alfred" (1995) og kriminalkommissær Van Veeteren i en række Håkan Nesser-filmatiseringer - "Det grovmaskiga nätet" (2000), "Återkomsten" (2001), "Kvinna med födelsemärke" (2001). Herhjemme medvirkede han bl.a. i Ole Christian Madsens film "En kærlighedshistorie" fra 2001. Derudover udgav Sven Wollter to plader, havde sit eget radioprogram og skrev tre romaner samt erindringsbogen "Bakljus", der udkom i 1994. Sven Wollter hørte til de bemærkelsesværdige og også kontroversielle i svensk skuespillerliv - ikke mindst gennem sit udtalte politiske engagement på den yderste venstrefløj. Sven Wollter modtog Svenska Dagbladets Thaliapris 1973, Teaterförbundets De Wahl-stipendium 1981 samt Guldbagge 1984 for bedste mandlige hovedrolle i "Mannen från Mallorca" og i 1985 for bedste hovedrolle i "Sista leken". Desuden vandt han i 2001 en Guldbagge for bedste mandlige hovedrolle i "En sång för Martin". Han var fra 1956-58 gift med Maja-Brita Mossberg, 1960-1967 med skuespillerinden Annie Jenhoff og blev i 2003 gift med Lisa Wede. I andre perioder levede han sammen med skuespillerinderne Evabritt Strandberg och Viveka Seldahl. Sven Wollter var i efteråret 2020 på turné med sit band, Nynningen, men måtte aflyse de sidste to koncerter, da han blev konstateret smittet med coronavirus. Han døde 10. november 2020 som følge af covid-19.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1934-01-11
  • Fødested: Gothenburg, Sweden
  • Også kendt som: Sven Wolter, Sven Justus Fredrik Wollter

Filmliste over Sven Wollter

PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY PLAY